SP: HVAD ER TRADEPLACE?
SV: Tradeplace er en uafhængig business to business elektronisk markedsplads for forhandlere og producenter af husholdningsapparater og forbrugerelektronik, som er grundlagt af BSH Hausgeräte GmbH, Electrolux Home Products, Whirlpool Europe, Indesit Company og Philips Personal Health Europe. Tradeplace vil udvikle sig til en tværeuropæisk branche-e-handelsplads med det formål at forbedre kundeservicen overfor detailhandlerne. Tradeplace sigter mod at eliminere ineffektivitet i forsyningskæden ved at forbedre e-baseret kommunikation mellem producenter og distributører.
SP: HVAD TILBYDER TRADEPLACE?
SV: For første gang i den europæiske husholdningsapparat- og forbrugerelektronik- branche, giver Tradeplace detailhandlerne adgang til de eksisterende browser-baserede tjenester hos de tre grundlæggende firmaer gennem en fælles portal.
- Detailhandlere skal ikke længere logge af og på de enkelte platformer.
- De får adgang til portalen med det samme ved hjælp af en internetbrowser og kan både søge produktinformation og -tilgængelighed, ligesom de kan afgive ordrer.
- Med tiden vil detailhandlere kunne koble deres egne ordrebehandlingssystemer direkte til portalen ved hjælp af XML- internetteknologi.
SP: Hvad var grunden til at lancere Tradeplace?
SV: Der er et stigende behov blandt detailhandlere og handelspartnere for at kunne kommunikere nemt og hurtigt med producenterne.
BSH Hausgeräte GmbH, Electrolux Home Products, Whirlpool Europe, Indesit Company og Philips Personal Health Europe går meget ind for at opnå større udbredelse og standardisering af B2B-systemer blandt alle husholdningsapparat- og forbrugerelektronik- producenter.
Der er faktisk mange producenter, der allerede investerer i internetsystemer, som kan integreres med deres ERP-systemer for at kunne levere øjeblikkelig opdateret information. Tradeplaces mål er at hjælpe disse producenter med at få optimalt udbytte af nævnte investeringer og gradvis medvirke til yderligere standardisering.
SP: Er der allerede nogle producenter, der har vist interesse for at blive brugere af Tradeplace?
SV: Det er for tidligt at sige nu, men ud fra de fordele, der er ved at være bruger af TradePlace, forventer vi bestemt stor interesse i nærmeste fremtid og vi byder alle potentielle partnere velkommen.
SP: HVAD ER FORSKELLEN MELLEM DENNE MARKEDSPLADS OG ANDRE?
SV: Tradeplace sigter mod at differenciere deres tilbud fra andre markedspladser ved hjælp af den direkte adgang til en række af førende forbrugervaremærker og kvalitetsbevidst, opdateret information takket være real-time ERP-integration med producenterne.
Tradeplaces metode fremmer standardiseringssystemer og -processer og transaktionsformater for husholdningsapparatbranchen, ved f.eks. en enkel passwordangivelse for detailhandlere; brug af PI- standarder defineret af CECED og standard XML-system-to-system transaktioner. I sidste instans vil dette gøre e-handelsintegration i branchen betydelig lettere.